Sommerbesøg i Sæby Kirke

Foto: Sæby Kirke

Sommerbesøg i Sæby Kirke

27. juni 2025 - kl. 3:25 - af

Sommeren er kommet og med den bydes flere turister velkommen i Sæby. Det mærkes også i Sæby Kirke, hvor mange turister finder ind i den smukke kirke.
Kirkedøren er åben hver dag – hele dagen.
Alle er velkommen til at nyde det smukke kirkerum, tænde et lys og bede en bøn.

I løbet af sommeren er der offentlige rundvisninger i kirken hver tirsdag kl. 11.00. Det gælder den 1., 8., 15., 22., 29. juli og den 5. august.
Det koster 20 kr. pr. person. Desuden kan der bestilles specielle grupperundvisninger for min. 10 personer. Her fortælles om kirkens historie, de smukke kalkmalerier, alteret med Jomfru Maria og meget mere – som ekstratur kan man komme op i tårnet.

Hver mandag i ulige uger, næste gang den 30. juni, er der kaffe på kanden på kirkegården, hvor bordet er dækket til kaffe og te med tilbehør og gode samtaler. Det begynder kl. 10.
Og hver søndag er der Gudstjeneste i kirken kl. 10.00.
Søndag den 29. juni holdes musikgudstjeneste i anledning af den Internationale Musikfestival i Sæby med sognepræst Mads Callesen, organist Peter Emil Ryom, kirkens kor og Musikkorps Sæby.

Søndag den 6. juli er der Højmesse med provst Peter Jessen – også her er der musik, korsang og fællessang og efterfølgende kirkekaffe.

Det blev i ugens løb offentliggjort, at Sæby Kirke skal danne rammen, for Frederikshavn Kommunes officielle modtagelse af Kongeparret, når de gæster Frederikshavn Kommune på deres sommertogt. 
”Det glæder os, at kommunen har valgt vores smukke rum, og til denne anledning specielt sideskibet, til at afholde den officielle reception. Vi ser frem til det store besøg”
, siger formand for Sæby Menighedsråd Anne-Marie Glistrup.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerbesøg i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger