
Hjerteforeningen demonstrerede hjerte-lunge-redning
19. juli 2024 - kl. 7:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningen Sæby lavede torsdag eftermiddag i et par timer på Svalereden Strand Camping kurser i hjerte/lunge-redning.
Da Deres udsendte lagde vejen forbi var Malene Ryberg fra Hjerteforeningen i fuld gang med at vise et hold campister, hvorledes man agerer, hvis en person falder om med hjertestop.
Årligt rammes ca. 5.000 mennesker i Danmark af hjertestop uden for hospital.
Så er det helt afgørende straks at gå i gang med hjerte-lunge-redning (30 tryk og 2 pust) og evt. få skaffet en hjertestarter samt ringet 112.
Trykkene på brystet er noget af det vigtigste for at skabe cirkulation til den tilskadekomnes indre organer.
Hjerteforeningen Sæby fortsætter i øvrigt med “gå med”-traveture mandage kl. 17 og onsdage kl. 19. Mere herom på foreningens Facebook-side.
Den 27. august afvikles Beachwalk kl. 18,30 med start fra Sæby Søbad, og den 3. september kommer danser Thomas Evers Poulsen med et foredrag om sin positive tilgang til livet. Billetsalg annonceres bl.a. på foreningens hjemmeside.
Endvidere afvikles 4 hjertecafeer på Sæby Bibliotek med overskriften “Når 2 bliver til 1” – når man mister sin samlivspartner.
Tekst og fotos: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hjerteforeningen demonstrerede hjerte-lunge-redning' til en bekendt