Hvem siger, at det skal være dyrt at købe en villa?

Hvem siger, at det skal være dyrt at købe en villa?

14. juli 2024 - kl. 1:52 - af

De fleste boligsøgende forbinder boligkøb med mange penge – men sådan behøver det slet ikke at være.

Der er nemlig tre villaer til salg i Danmark, som alle har det til fælles, at de koster under 100.000 kroner.

Det skriver Boliga.

Her er den billigste villa

I den lille by Dybvad i det østlige Vendsyssel i Nordjylland ligger den billigste villa på denne liste. Her får man en toværelses villa på 72 kvadratmeter, som ligger på en 1.035 kvadratmeter stor grund.

Villaen har været til salg i 41 dage, hvilket er kort tid i forhold til lignende huse i området, der i gennemsnit er udbudt til salg i 139 dage.

Villaen koster 85.000 kroner, og ifølge Boliga gives der i gennemsnit 3,2 procent i prisrabat i området.

Se boligen her.

Villa med fem værelser

Beliggende på et lukket vænge i rolige og naturskønne omgivelser i stationsbyen Sindal i Nordjylland finder man denne fine villa.

Boligen er bygget i 1932 og fordeler sine 100 kvadratmeter på fem værelser og har en 645 kvadratmeter stor grund. Villaen har været til salg i 505 dage, hvilket er lang tid i forhold til lignende huse i området, der i gennemsnit er udbudt til salg i 261 dage.

Man kan købe villaen for 99.000 kroner, og der gives i gennemsnit 10,2 procent i prisrabat i området.

Se boligen her.

Billig villa tæt på Aalborg

Denne villa er til dig, som gerne vil have storbyen tæt på sig og samtidig bo i naturskønne områder.

I Jerslev, cirka 30 minutter i bil fra Aalborg, ligger denne treværelses villa. Boligen er bygget i 1917 og tilbyder 90 kvadratmeter bolig på en 303 kvadratmeter stor grund.

Villaen har været til salg i 566 dage, hvilket er lang tid i forhold til lignende huse i området, der i gennemsnit er udbudt til salg i 146,5 dage.

Udbudsprisen lyder på 99.000 kroner, og der gives i gennemsnit 10,7 procent i prisrabat i området.

Se boligen her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvem siger, at det skal være dyrt at købe en villa?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger