Sæby 500 år: Skovlyst – byens populære samlingspunkt midt i skoven

Sæby 500 år: Skovlyst – byens populære samlingspunkt midt i skoven

22. juli 2024 - kl. 4:43 - af

Skovpavillonen Skovlyst ligger på ”festpladsen” midt i Sæbygaard Skov og blev opført tilbage i 1881. Arkitekt Henckel tegnede det hvide bindingsværkhus, som den lokale tømmer og snedkermester “Snedker Jacob” derefter byggede. Opførslen af Skovlyst blev finansieret af folkeaktier og stedet blev hurtigt et populært samlingspunkt i Sæby.

Populært samlingssted

I 1880erne og mange år frem var Skovlyst udflugtssted for lokale og turister – folk tog endda toget helt fra Aalborg for at besøge den populære skovpavillon. Også sports- og foreningslivet i byen nød godt af huset når de benyttede den nærliggende sportsplads eller samledes i den daværende cricket- eller tennisklubklub, som også var at finde i den hyggelige skov.

Sportsaktiviteter og underholdning var der nok af ved Skovlyst og inde i huset lå en indendørs bowlingbane, som på sin tid var et særsyn og derfor lidt af et tilløbsstykke. Banens kegler kunne på denne tid ikke rejse sig selv og lokale unge kunne derfor tjene en skilling ved at rejse keglerne op.

Bal og søndagskaffe i skoven

Hver lørdag aften sommeren igennem var der bal på Skovlyst og her blev der danset og festet til den lyse morgen. Søndag eftermiddag blev lokalerne og pladsen udenfor indtaget af det bedre borgerskab, som nød kaffe, te eller kage i skoven.
Skovlyst har ligeledes haft sit eget tivoli med skydetelt, luftgynger og der har sejlet robåde i åen. Al sammen til stor glæde og fornøjelse for byens børn og skoler, som lavede mange udflugter hertil.

In-sted for byens pigtrådselskende unge

Igen i 1950erne og frem til start 70erne blev der holdt bal på Skovlyst og stedet blev kendt som in-sted for unge fra hele lokalområdet. Mange populære kunstnere spillede på Skovlyst i disse år; blandt andet Brødrene Olsen og Peter Belli. I de senere år fik stedet sit eget diskoteket kaldet ”Junglebar” samt en krostue, som især de lokale besøgte.

Men i slutningen af 1970erne var det slut med fest og farver på Skovlyst og de næste mange år ender huset med at stå tomt og forfalde.

Hårde år for Skovlyst

I 1981 så det dog ud til at Rolykke ville genopstå som samlingssted i skoven, da der var store planer om at etablere både restaurant og selskabslokaler i det faldefærdige hus. Restaureringen gik i gang, men allerede i 1986 røg stedet på tvangsauktion.

I dag er der dog igen liv på Skovlyst da lokale kræfter har overtaget huset, som i dag ejes af Sæby Scenen – og lokalerne udlejes til eksempelvis bryllupper, barnedåb osv. Derudover er huset stadig en populær attraktion, som besøgende ynder at se og fotografere når de går tur i skoven.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby 500 år: Skovlyst – byens populære samlingspunkt midt i skoven' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger