Skole-OL på Sæby Atletikstadion den 14. – 15. maj

Skole-OL på Sæby Atletikstadion den 14. – 15. maj

13. maj 2024 - kl. 11:02 - af

Tirsdag og onsdag afholdes det landsdækkende arrangement Skole-OL på Sæby Atletikstadion, hvor elever fra 0. – 8. Klasse fra Sæbys skoler konkurrerer i en række OL-inspirerede discipliner.

Som i de almindelige Olympiske Lege starter Skole-OL med en traditionel indmarch samt en kort tale af borgmester Birgit Hansen
Onsdag holder Christina Lykke Eriksen (SF) tale for de unge OL-deltagere.

På hold skal de deltagende klasser dyste i følgende discipliner:
– 20 x 60 m. stafet
– Speed-bounce
– Speed-længde
– Turbokast
– 10 x 200 m.

Efter at have gennemført alle discipliner, kåres en vinderklasse fra hvert klassetrin, som kvalificerer sig til at skulle konkurrere med andre vinderklasser, når finalen i Skole-OL afholdes i Billund den 11. – 14. Juni.
Finalen er kulminationen på skoleårets mange lokale Skole OL-stævner, hvor mere end 2.000 klasser dyster i de ni Skole OL-sportsgrene. De klasser, der vinder ved hvert lokalstævne kvalificerer sig til Skole OL-finalen.
Til finalen, som foregår over fire dage, skal de lokale vinderklasser dyste mod hinanden i den sportsgren, som de er kvalificeret i.
Klassetrinnene har hver deres dag.

Sidste år deltog hele 41.441 elever fra 540 skoler fordelt på 85 kommuner i Skole –OL. Derudover er en række frivillige og sponsorer medvirkende til at arrangementet kan afholdes år efter år – til stor glæde for de mange børn, der får en god sportslig oplevelse, hvor fællesskab vægtes lige så højt som de sportslige resultater.

Arrangør Sæby Atletik SIK 80 ser frem til to aktive dage med OL-stemning, bevægelse og godt vejr.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skole-OL på Sæby Atletikstadion den 14. – 15. maj' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger