
Indlæg: Der skal være lys i alle gadelamper
9. maj 2024 - kl. 8:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Vi har tidligere slukket nogle af gadelamperne for at spare, men der er en anden vej. Det skal være slut med at slukke. Vi skal LED vejen.
Den socialdemokratisk byrådsgruppe kommer ikke til at gå ind for en reducering af lys i gadelamperne igen! Omkostninger kan reduceres på anden vis, for vi skal tænke mere miljøvenligt. Det er godt for miljøet selvsagt, men vi kan samtidigt spare.
Det kan ske ved at gå fra 26% LED pærer, som det er nu, til 100% LED pærer i lamperne. Derved kan vi reducere vores forbrug af energi, priserne falder over tid, og samtidigt tilgodeser vi miljøet. Ja det koster at skifte, men det er den vej, vi skal, og det kan betale sig med det lange lys på her!
Sammenligner vi os med andre kommuners omstilling til LED pærer, er vi et stykke fra, hvad de har opnået. Det skal vi gøre bedre.
Derfor er vores mål for gadelys i kommunen:
– Lys i alle gadelamperne
– Omstilling til LED pærer
- At passe bedre på miljøet
Det er vores politiske budskaber, som vi vil går ind i arbejdet med, i de kommende forhandlinger med Frederikshavn forsyning om gadelamper.
Karsten Thomsen
Gruppeformand for A
Formand Teknisk udvalg
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Indlæg: Der skal være lys i alle gadelamper' til en bekendt