
Forårskoncert på Sæbygaard slot
5. maj 2024 - kl. 10:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Riddersalen på Sæbygaard Slot danner den 15. maj kl. 17-20 ramme om en forårskoncert med Vendsyssel Kammerorkester dirigeret af Niels Bjerre.
Der lægges op til en musikalsk oplevelsestur, og fællessangen holdes der fast i i lighed med tidligere år.
Koncerten indledes i slottets borggård, hvor der serveres et glas sprudlende, mousserende vin, sablet af Uffe Nielsen fra Den Gamle Smedje.
Efter koncerten er der dækket festligt op i slotskælderen til en lækker buffet med pølse- og ostespecialiteter leveret af Den Gamle Smedje. Pladserne ved langborde er markeret med bordkort.
Forårskoncerten arrangeres i et samarbejde mellem FOF Vendsyssel, Sæbygaards Venner og Vendsyssel Kammerorkester.
Billetter købes på www.fof-vendsyssel.dk
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårskoncert på Sæbygaard slot' til en bekendt