
Der var allerede godt fyldt 45 minutter før spilstart
150 deltagere til jubilæumsbanko på Sæby Torv
28. marts 2024 - kl. 16:13 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skærtorsdag var dagen hvor fejringen af Sæby 500 års købstadsjubilæum tog sin begyndelse og det blev en rigtig god start, trist og gråt vejr til trods.
Klokken 11 bød showets konferencier Glenn Smed velkommen til de mere end 100 personer der var mødt frem til forårsmodeshow i teltet, som var første punkt på torsdagens agenda..
Mix-it, Fru B, Annette og Thiele, havde alle lagt sig i selen for at vise forårets smukke trends frem, og det blev en rigtig god oplevelse, som bestemt tåler en gentagelse til efteråret, når der igen er telt opstillet på Torvet i Sæby.
Modeshowet varede godt 1 time og da teltet var tømt for gæster, blev der hurtigt stillet op med borde og bænke, til det annoncerede bankospil, som dørene blev slået op til kl. 14.
Skjolds Venner var på pletten for at afvikle dagens spil og der var godt gang i salget af plader, amerikansk lotteri og meget andet, allerede kort tid efter åbningen af teltet. Gæster fra nær og fjern var taget til Sæby, for at deltage i dagens jubilæumsbanko.
Teltet husede da “dørene” blev lukket godt 150 spillere, der nu skulle se om de kunne få andel i de mange fantastisk flotte præmier, der alle var sponsoreret af byens butikker.
– En præmie luner jo altid når man er afsted, kom det med et smil fra en af deltagerne, der roste arrangementet, og iøvrigt synes at det var fantastisk dejlig med et opvarmet telt.
I morgen går det løs igen, denne gang med marked, som er repræsenteret et bredt udvalg af forskellige udstillere. De er alle klar fra kl. 11-15 både fredag og lørdag.
Der er gratis entre hele påsken, så kig forbi…
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '150 deltagere til jubilæumsbanko på Sæby Torv' til en bekendt