Foto: Kenneth Ørtoft Nielsen
Nordjysk murerlærling vinder flot sølvmedalje
27. marts 2024 - kl. 6:00 - af Jeanette Wildenhoft
I mange år har Danmark råbt på kvalificeret arbejdskraft – og især indenfor håndværkerfaget er manglen på arbejdskraft stor. Derfor er det en glædelig nyhed, når vi i Nordjylland kan fortælle, at vi ikke kun har kvalificeret arbejdskraft – faktisk kan vi tilbyde nogle af de bedst kvalificerede indenfor en lang række fag.
Svendebrev og sølvmedalje
Kenneth Ørtoft Nielsen på 33 år er bosat i Frederikshavn og kan med stolthed kalde sig sølvmedaljevinder indenfor sit fag; nemlig murerfaget.
Kenneth har gennem sin læretid været hos flere forskellige firmaer, men da han i 2023 flyttede til Frederikshavn, blev ansat ved murerfirmaet Hjørringgaard A/S. Det er ved dette murerfirma, han netop har færdiggjort sin læretid og nu kan kalde sig murer.
Karaktergennemsnit på 12
I 3,5 år har Kenneth Ørtoft Nielsen drømt om at blive medaljemurer – og onsdag den 20. marts gik drømmen endelig i opfyldelse. På Techcollege i Aalborg fik han overrakt den sjældne og højeste anderkendelse; en sølvmedalje, som gives ved et karaktergennemsnit på 12. En anderkendelse, som har stor betydning for den dygtige murer.
Hårdt arbejde lønner sig
Kampen hen imod den præstigefyldte sølvmedalje har været lang og hård for den nordjyske murer. Men igennem sin læretid har han holdt fokus og arbejdet målrettet hen imod sit mål– hvilket viste sig at bære frugt.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nordjysk murerlærling vinder flot sølvmedalje' til en bekendt