
Stor interesse for politik og for Sæby og Opland
23. marts 2024 - kl. 10:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Boligforening lagde lokaler til, da der tirsdag aften blev afholdt generalforsamlingen i Socialdemokratiet i Sæby og Opland.
Bestyrelsesformand Yvonne Nordahn aflagde beretning på vegne af bestyrelsen. Den omhandlede naturligvis politiske betragtninger, både landspolitisk, regionalt samt det kommunale. Det fremadrettede politiske arbejde blev også fremlagt.
Der blev givet en orientering om den årlige økonomisk donation som bliver givet til socialt/kulturelt formål i Gl. Sæby Kommune. Donationen i 2023 blev givet til beboerne på Østervrå plejecenter, Dybvad plejehjem samt Rosengården her i Sæby. Arrangementerne som fandt sted i december, var alle i form af dans/musik og fællessangsamt hygge med kaffe og lidt godt til ganen.
Jørgen Henriksen aflagde beretning om arbejdet i regionen, her kom han bl.a. ind på ventetider, det nye sygehus og andre spændende ting der foregår i regionen. Borgmester Birgit S. Hansen orienterede om byrådsarbejdet og byrådsgruppens arbejde. Borgmesteren orienterede medlemmerne om hendes nylige beslutning, om ikke at genopstille til næste byrådsvalg. Bjarne Laustsen fra Folketinget orienterede om den grønne omstilling og arbejdet i Folketinget. Alle beretninger gav god politisk debat med medlemmerne om bl.a. alt fra sundhedsvæsenet, til velfærd, vedvarende energi og til købstadsfejring i Sæby i august.
Følgende blev genvalgt til bestyrelsen:
Kasserer Jane Kristensen
Jacob Børresen
Carsten Munkholm
Karl-Henrik Hansen
Nyvalgt til bestyrelsen:
Ivan Sanco
Ovenstående blev valgt for en 2 årig periode.
Suppleant til bestyrelsen:
Jens Jæger, blev valgt for en 1 årig periode.
Afslutningsvis takkede formand Yvonne Nordahn, Olga Bentsen for en mangeårig periode som bestyrelses suppleant. Der var også stor tak til de fremmødte for den store opbakning til partiforeningens generalforsamling, hvor 51 personer deltog.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor interesse for politik og for Sæby og Opland' til en bekendt