Foto: Jeanette Wildenhoft
Længeventet byggeri af Sæby Baptistkirke er nu påbegyndt
20. marts 2024 - kl. 11:23 - af Jeanette Wildenhoft
Mange sæbynitter har måske undret sig over den tomme byggegrund på Sæbygaardvej 13. Grunden blev i 2021 købt af Sæby Baptistkirke med henblik på at opføre en ny kirke – men siden da har den stået tom og uden aktivitet.
Men nu er opførslen af den nye Baptistkirke endelig sat i gang.
Første spadestik tages
Grunden på Sæbygaardvej 13 har stået tom i mange år – lige indtil Sæby Baptistkirke købte den i 2021. Intentionen var at påbegynde byggerriet umiddelbart efter købet, men mange faktorer har været medvirkende til at byggeriet har trukket i langdrag. Men nu ser det endelig ud til at byggeriet af kirken bliver en realitet.
På den tomme grund på Sæbygaardvej er der i skrivende stund opsat hegn og maskiner arbejder på og omkring pladsen – og inden længe tages første spadestik til det længe ventede byggeri.
Kirke forventes færdigbygget inden julen 2024
Hvis byggeriet af den 400 kvm store kirke går planmæssigt, forventes den at stå færdig inden julen 2024.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Længeventet byggeri af Sæby Baptistkirke er nu påbegyndt' til en bekendt