Ejermændene til to gemte punge blev fundet med hjælp fra Facebook delinger

Foto: Naturhistorisk Museum

Ejermændene til to gemte punge blev fundet med hjælp fra Facebook delinger

15. marts 2024 - kl. 14:06 - af

Et Facebook opslag resulterede i at ejerne til to gamle punge blev fundet, mange år efter at pungene var forsøgt skjult i en skakt hos Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Bad offentligheden om hjælp
“Kan du hjælpe os med at finde ejerne af disse to gamle punge fra 60’erne? De lå sammen gemt i en skakt hos Naturhistorisk Museum i Aarhus”.
“Vi er ved at gøre klar til påskeferien på Naturhistorisk Museum og opdagede pludselig to punge gemt bag en rist ved en skakt på et toilet, der bliver renoveret. Der er ingen penge i, men til gengæld en masse personlige kort og billeder. Enkelte dele har måske været forsøgt brændt? Vi har en teori om, at nogen måske har stjålet de to punge og herefter skilt sig af med dem ved at gemme dem bag risten på toilettet hos daværende Zoologisk Afdeling under Aarhus Universitet, hvis bygning i dag er workshop for børn og kontorgang hos Naturhistorisk Museum. At dømme ud fra nyeste dato på papirerne er det muligvis sket i 1971”.
Med denne tekst bad Naturhistorisk Museum offentligheden om hjælp og Facebook opslaget gik hurtigt viralt. Opslaget blev delt vidt og bredt – både på folks egen side og i lokale grupper.

Ejer af den ene pung med tilknytning til Sæby
De to punge indeholdte begge identifikationspapirer på deres ejermand. Den ene tilhørte en kvinde født i Aarhus, mens den anden tilhørte en kvinde med tilknytning til Sæby.
Naturhistorisk Museum kunne dele følgende oplysninger om den nordjyske kvinde: Hendes navn var Karen Christine Tram (gift Vasegaard) og hun blev i 1947 født i Skæve sogn i Dybvad. Derudover kunne de oplyse, at hun muligvis var tandlæge.
Pungen tilhørende Karen Christine Tram indeholdte:
– Kørekort fra 1965 til personmotorvogn – stemplet af selveste politimesteren i Sæby Købstad
– Billeder af tre børn og en mand
– Strandgaards Rutebilers køreplaner for 1970 (Årslev, Brabrand, Århus, Brabrand Nord + Omnibusruten Galten-Skovby, Lyngby-Brabrand)
– To noter, formentlig vedr. ønsker til en møntsamling fra 1800-tallet
– Et grønt købekort til FÆLLESKØB
– Nota om at have købt “fremmed mønt” i Graasten Bank: 178,85 tyske D-mark til 390 kr.

Ud fra disse sparsomme oplysninger, og deling af Facebook opslaget, lykkedes det at finde frem til de to kvinder.
Denne positive afslutning på historien vidner om de positive ting, de sociale medier trods alt også kan føre med sig.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ejermændene til to gemte punge blev fundet med hjælp fra Facebook delinger' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger