Stor Bierfest kommer atter til Sæby

Stor Bierfest kommer atter til Sæby

7. marts 2024 - kl. 7:08 - af

Sæby Håndboldklub har startet en ny tradition: Lørdag den 4. maj 2024 er der lagt op til endnu et brag af en fest i Sæby Spektrum!

Dørene åbnes kl 12:00, og så er der ellers dømt fest med lederhosen, Heidi’er og Wienersnitzel mit alles – og det hele bliver kyndigt ledet af et Danmarks mest kendte seksmandsorkestre “Top Seven” – der spiller nonstop fra festens start til den slutter kl 20:00.

Det var med sommerfugle i maven og masser af spænding, da Sæby Håndboldklub afholdte tysk Bierfest i Sæby Spektrum i maj 2023. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at festen blev en kæmpe succes, og da gæsterne gik, råbte de: “Vi ses næste år – og vi tager flere med!!” Ja, så var Sæby HK klar til at lægge kræfterne i en ny Bierfest, som bliver afholdt den 4. maj 2024. Vi må sige at gæsterne holder, hvad de lover! Der er snart solgt 500 billetter, og flere er lige ved at få samlet de sidste venner, inden de køber billetter. Dette betyder også, at vi håber på, at vi snart kan melde “UDSOLGT” – så hvis du og dine venner skal med i år, er det vigtigt, at du NU går ind på www.billetten.dk og søger på “Sæby Bierfest 2024” for at sikre dig billet.

Mange tusinde danskere drager hvert år til Bayern for at deltage i verdens – uden sammenligning – største folkefest: Oktoberfesten i München. Det er denne stemning, som du kan opleve i Sæby Spektrum.

Efter sidste års succes er det lykkes Sæby Håndboldklub at lave en flerårig aftale med Vollstedt Group, som leverer et komplet Bierfest koncept med en blanding af Oktoberfesten i München, en Bierfest i Østrig og et ”afterski-Party” som på de store skisportssteder. Der bliver ikke sparet på noget som helst og stemningen er bare helt i top – lige fra du træder ind i Bierfest-universet når dørene åbner kl. 12.00 til festen slutter kl. 20.00.

Orkesteret, som leverer underholdningen er TOP SEVEN. De er Europas eneste nonstop live band, som optræder med et syv timer langt uafbrudt show, hvor alle er i super stemning fra start til slut! TOP SEVEN ved, hvad de gør, da de har gennemført over 400 Bierfester i Danmark, så gæsterne er i kyndige hænder, når de lader sig forføre af det store orkester!! Man vil i de første tre timer opleve et tysk inspireret show, hvorefter de slår over i dansk/engelsk/tysksproget musik.

Der serveres en 300 grams ”Wienerschnitzel mit alles” og rigelig smørsovs (ad libitum), så der lægges ”en fast bund“, mens man indtager rigelige mængder af de store én liters øl! Øllet serveres i rigtige glaskrus, der gør at øllet kan holde sig længere! Øllen serveres både som lys og classic. Til dem, der ikke drikker øl, vil der være et udvalg af vin og drinks.

Som gæst til Bierfesten får man mulighed for at købe det perfekte outfit til uhørt billige priser! Det bliver billigere at købe end at leje. På den måde kan tøjet genbruges – for Bierfesten gentages jo igen til næste år. Læs mere om dette på jeres billet.

Du kan også læse og følge mere med omkring festen på facebooksiden “Bierfest Sæby”.

Har du nogle spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Mette Dahl på 27 12 27 04 eller Jeanette Rømming Kousholt på 20 27 30 46.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor Bierfest kommer atter til Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger