
Thiele Sæby inddrager byens børn i udsmykning af butiksvinduer
10. februar 2024 - kl. 6:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hos Thiele Sæby går indehaver Pernille Asp meget op i udsmykningen i butikkens vinduer. Men udsmykningen er nok ikke så klassisk som den, du finder i andre brillebutikker. For hos Thiele Sæby inddrager byens børn når vinduerne pyntes.
Fokus på briller og børn
Vinduerne er en butiks ansigt udadtil – og den første kunde ser. Derfor ligger der mange kræfter og overvejelser bag udsmykningen af butiksvinduer. Dette gør sig også gældende ved Thiele Sæby, hvor butikken via sin udsmykning ønsker at skabe fokus på børn og briller.
Netop børn og børnefamilier står Pernille Asps hjerte nær og hun vil meget gerne bidrage til et større fokus på denne gruppe af byens indbyggere.
Det er salgsassistent Lone Egetoft, der med sparring fra Pernille, kreerer vinduesudsmykningerne. Som de selv beskriver sig, er de begge udstyret med en ”popkorn-hjerne”, hvor de kreative tanker altid står i kø.
Samarbejde med byens skoler
I de sidste år har Thiele valgt at samarbejde med Sæbys skoler og børn og inddrage dem i butikkens udsmykning. Blandt andet har butikken lavet en fernisering, hvor Sæby Friskole lavede malerier ud fra emnet ”briller”. Ligesom Sæby Privatskoles elever har udsmykket butikken og dens vinduer med hjemmelavede fastelavnsmasker.
Derudover har butikken også udstillet lokalt håndværk og kunst fra børn og voksne i sine vinduer.
Model til en dag
Thiele Sæby har et stort udvalg af briller til børn og unge. Derfor udvalgte butikken en dag, hvor fokus var på brillemode. Her kunne byens børn komme ind i butikken og være brillemodel for en dag. Som tak fik de en goodiebag samt et billede af dem selv som model. Dette var en stor succes og mange børn valgte at benytte muligheden for at prøve at være model for en dag.
LEGO og forårsfornemmelser
I år har Thiele Sæby valgt 4 familier, som skal samle et LEGO projekt med blomster, der skal være en del af forårsudstillingen i butikkens vinduer. Familierne er fundet efter et opslag på Thiele Sæbys Facebookside, hvor butikken efterlyste familier, der kunne tænke sig at hjælpe. Interessen for opslaget var stor og omkring 50 personer tilbød deres hjælp.
De LEGO-byggende familier har løbende sendt billeder af byggeprocessen, som Thiele Sæby deler på deres Facebookside.
Konkurrencer for børn
Det er ikke kun med hensyn til udsmykning at Thiele Sæby inddrager byens børn. Brillebukken afholder også mange konkurrencer for børn, hvor de enten kan vinde fastelavnsris, Halloweenspand fyldt med sådan, solbriller mm
Service i børnehøjde
Når et barn fylder 10 år er det muligt for optikeren at tage en synsprøve – og skulle der være behov for det, henvises der til øjenlæge. Thiele Sæby er det vigtigt at både børn og forældre føler sig trygge ved at komme ind i butikken og prøve briller. Butikkens ansatte er derfor gode til at gå i børnehøjde og tale til barnet i et sprog, som barnet forstår.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Thiele Sæby inddrager byens børn i udsmykning af butiksvinduer' til en bekendt