Tænkedag og sponsoraftale hos DDS-spejderne i Sæby
11. februar 2024 - kl. 5:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tænkedag er en spejderdag, hvor alle spejdere opfordres til at tænke på spejderkammerater rundt om i verden.
Tænkedagen er i år den 22. februar. Hos DDS Det Danske Spejderkorps’ Sæbygaardgruppe afholdes tænkedagsmødet for de forskellige aldersgrupper så tæt som muligt på den 22. februar.
Her laves forskellige aktiviteter med internationalt indhold, ligesom der tændes lys og samles penge (2 kr.) pr. påbegyndt spejderår til den internationale tænkedagsfond.
Seneste spejderblad “Pløkken” oplyser endvidere, at Sæbygaard-gruppen har indgået en sponsoraftale med OK-benzin, så hver gang man tanker, donerer OK ekstra støtte til DDS i Sæby.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tænkedag og sponsoraftale hos DDS-spejderne i Sæby' til en bekendt