
Nyuddannet revisor hos BDO i Sæby
7. februar 2024 - kl. 7:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tina Justesen Møller, Senior Manager hos BDO i Sæby, kunne d. 26. januar tilføje titlen Cand.merc.aud. til sit visitkort.
Tina startede hos BDO som trainee i 2012 og har siden taget en HD-uddannelse ved Aalborg Universitet, inden hun påbegyndte kandidatuddannelsen i Revision i efteråret 2019.
Til daglig beskæftiger Tina sig med blandt andet revision, bogføring og regnskab for både små og mellemstore virksomheder.
”Tinas nye titel afspejler i høj grad hendes engagement og kompetence indenfor revisionsfaget. Hun er utrolig dygtig revisor, som er værdsat af kunder såvel som af kolleger. Vi er meget glade for, at hun har valgt at tage sin flotte uddannelse i samarbejde med os, og vi ser frem til et fortsat godt kollegaskab,” fortæller Morten Kallehauge, Partner og statsautoriseret revisor.
Stort tillykke til Tina med uddannelsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nyuddannet revisor hos BDO i Sæby' til en bekendt