Dagligliv og kirkeliv på Lofoten
22. januar 2024 - kl. 8:53 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lofoten er kendt for nordlys, midnatssol og små fiskersamfund. Det er en norsk øgruppe i Atlanterhavet, lidt nord for polarcirklen, men så tæt på den norske kyst, at de største af øerne er forbundet til fastlandet med broer og tunneller.
Netop den øgruppe handler Kirkens dagligstue om i januar måned. Fortælling med masser af fotos finder sted i Mariehuset, Strandgade 13, fredag d. 26. januar kl. 14.30.
Her vil Solveig og Keld Skovgård, hhv. organist og sognepræst ved Sæby Kirke, fortælle og vise billeder fra Lofoten. De vil fortælle om en både meget smuk og meget barsk natur, og mennesker, der er præget af den natur. Fortælling og billeder vil både handle om natur og kultur, om historie, dagligliv og kirkeliv.
Det er en hyggelig eftermiddag, hvor alle er velkommen. Eftermiddagen begynder med eftermiddagskaffe.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Dagligliv og kirkeliv på Lofoten' til en bekendt