
Foto: Sæby Redningsstation
Sæby Redningsstation bjærgede jolle syd for Sæby
15. januar 2024 - kl. 15:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag eftermiddag blev Sæby Redningsstation alarmeret af en privatperson som havde observeret en kæntret, drivende jolle mellem Voerså og Stensnæs syd for Sæby.
Redningsfolkene meldte videre til JRCC og afgik med FRB11 mod positionen. Fremme ved jollen kunne de konstatere at der ikke var tegn på en søulykke, da jollen stadig var gjort fast til en fortøjningspæl.
De tog jollen ombord og returnerede atter til Sæby.
Jollen blev sat på kajen og herefter klargjorde de atter FRB11 til næste tur.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Redningsstation bjærgede jolle syd for Sæby' til en bekendt