Sang og musik til spis sammen i Mariehuset
16. januar 2024 - kl. 6:16 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Ældresagens sangkor kommer til spis-sammen-aften i Mariehuset i Strandgade den 25. januar 2024. Her vil de synge for og med deltagerne i Sæby Kirkes spis-sammen-arrangement, der begynder kl. 18.
Sangkoret består af 36 sangere fordelt på mænd og kvinder i den lidt højere aldersgruppe, der synger, med stemmerne alt, sopran, bas og tenor. Koret øver hver torsdag eftermiddag i Manegen, hvor der også hygges med kaffe og kage. Der er et godt sammenhold i koret, det kan man også høre på sangen.
Koret synger et bredt udpluk af danske salmer og sange bl.a. Grundtvig, Rosendal, Jeppe Aakjær og Kaj Norman Andersen samt f.eks. den nye højskolesangbogs topscorer: Fortabt er jeg stadig. – også kendt som Vi mødtes i sne.
Til spis-sammen-aften i Mariehuset den 24. januar serveres dejlig varm suppe fra slagter Tranholm, med efterfølgende kaffe og kage.
Tilmelding til kirkekontoret Tlf. 98463937 eller på mail saeby.sognfrederikshavn@km.dk.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sang og musik til spis sammen i Mariehuset' til en bekendt