
Melsen Fonden giver SMILfonden økonomisk håndsrækning til julemagi for indlagte børn
22. december 2023 - kl. 8:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Når man er barn, er julen et af de sværeste tidspunkter at være indlagt på hospitalet.
Den velgørende forening SMILfonden har derfor igangsat initiativet “Julemissionen”, som gennem en række juleaktiviteter skal være med til st skabe pause fra sygdom, give fællesskaber og skabe julestemning i en hård tid, hvor børnene går glip af julehygge med venner og familie.
For at “Julemissionen” kan finde sted, er det afgørende med økonomisk støtte.
Derfor har den nordjyske Melsen Fonden valgt at give en økonomisk håndsrækning på 50.000 kr. til “Julemissionen” og sikre glade dage og skabe lidt julemagi på hospitalerne.
Helt konkret er pengene gået til indkøb til SMILfondens krea-kasser, julekalendere, SMILbamser, julegodter samt til underholdning af sangerinde Signe Olsen, som har sunget julesange for at skabe dejlig julestemning i Aalborg.
Link, hvor der kan læses meget mere om SMILfondens Julemissionen og evt. også give et bidrag til den gode sag:
www.smilfonden.dk
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Melsen Fonden giver SMILfonden økonomisk håndsrækning til julemagi for indlagte børn' til en bekendt