
Spejdere gør klar til salg af juletræer
14. november 2023 - kl. 1:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Spejderne fra Det Danske Spejderkorps’ afdeling i Sæby, kaldet Sæbygaard-gruppen, gør atter i år klar til at sælge juletræer.
Det vil som sædvanlig ske fra Henrik Nielsens Plads ved siden af SuperBrugsen.
Træerne er nu mærket af og vil blive fældet, efterhånden som der bliver brug for dem. Derved vil spejderne hele tiden kunne levere flotte nyskovede træer.
Salget starter den 7. december og slutter senest den 23. december. Overskuddet fra salget går til støtte for gruppens spejderaktiviteter.
I DDS’ nyeste udgave af bladet “Pløkken” har man nu foreløbig indgået annonceaftale med RSJ el-teknik i Sæby samt en sponsoraftale med OK-benzin, så man kan støtte Sæbygaardgruppen økonomisk, hver gang man tanker, uden at at benzinen bliver dyrere.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spejdere gør klar til salg af juletræer' til en bekendt