5.a på Stensnæsskolen blandt de nominerede i regional skolekonkurrence

5.a på Stensnæsskolen blandt de nominerede i regional skolekonkurrence

13. november 2023 - kl. 13:48 - af

Telenor har løftet sløret for de nominerede til den årlige #digitalpænt-skolekonkurrence. I Region Nordjylland er 5.a på Stensnæsskolen i Voerså med i kapløbet om præmien på 10.000 kroner. Klassen deltog bl.a. med en video om at se ting online, man ikke skulle have set.

Siden 2016 har Telenor tilbudt undervisningsmateriale til 4.-6. klasser under overskriften #digitaltpænt med ambitionen om at lære børn at begå sig trygt på nettet og håndtere de udfordringer, der er ved at færdes online.

En del af #digitalpænt-programmet er en skolekonkurrence, hvor de deltagende klasser skal producere en video om det, som de har lært i undervisningsforløbet. Telenor kårer en vinder i hver af landets regioner, og årets nominerede er netop offentliggjort. Blandt de nominerede i Region Nordjylland er 5.a på Stensnæsskolen i Voerså.

”Vi har modtaget rekordmange videoer til konkurrencen i år, og som altid er vi enormt imponerede over børnenes refleksioner, kreativitet og evne til at formidle et vigtigt budskab. Det er virkelig et skarpt felt i år, som gør det svært at vælge en enkelt vinder for regionen. Men vi glæder os til at overraske den heldige vinderklasse,” siger Rikke Juul Rokkedal Therkildsen, kommunikations- og CSR-chef i Telenor.

Vinderklassen fra hver region overraskes i uge 48 og modtager en præmie på 10.000 kroner til en valgfri aktivitet for hele klassen.

Stor tilslutning til #digitalpænt igen i år

Indtil nu har 430 4., 5., og 6. klasser meldt sig til at arbejde med årets #digitalpænt-materiale. Det betyder, at Telenor i år er med til at uddanne knap 10.000 elever i digital dannelse og hjælpe børn til at få en god og tryg digital opvækst.

I år har #digitalpænt-undervisningsmaterialet særligt haft fokus på tre temaer:

  • når man føler sig alene/udenfor
  • når man ser ting, man ikke burde se
  • når ens identitet påvirkes af ting, man ser/oplever

Konkurrencens kriterier
Udover længden på videoerne på 2 minutter samt ingen brug af copyright-musik, er kriterierne for i år:

  • Budskab og fortælling – Hvad klassens budskab er med filmen, og hvad er det, klassen gerne vil fortælle til andre om emnet. Filmen viser, hvilke tanker og følelser klassen har haft.
  • Kreativitet og virkemidler – Hvordan klassen har tænkt kreativt, da de lavede filmen, og hvilke virkemidler klassen har brugt til at fange seerens opmærksomhed og til at formidle deres budskab.
  • Produktion og formidling – Hvordan filmen er produceret, om locations og settings passer til handlingen, og er der baggrundsmusik, der understøtter handlingen og udviklingen. Om formen på filmen, formidler klassens budskab, så det er tydeligt, hvad de vil sige med filmen.

Det er en jury bestående af repræsentanter fra bl.a. Medierådet for Børn og Unge, Telenor og Center for Digital Pædagogik, der udvælger den bedste film i hver region.

I Region Nordjylland er tre film fra disse klasser nomineret til at vinde skolekonkurrencen:

  1. a på Stensnæsskolen i Voerså
  2. a på Klarup Skole i Klarup med to videoer

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '5.a på Stensnæsskolen blandt de nominerede i regional skolekonkurrence' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger