Majbritt fra Børnehuset Brolæggervej vinder landsdækkende pædagogpris

Majbritt fra Børnehuset Brolæggervej vinder landsdækkende pædagogpris

10. november 2023 - kl. 7:53 - af

Torsdag aften fik Majbritt Degn Kallehauge overrakt Politikens landsdækkende pris, Pædagogprisen 2023, for sit stærke pædagogiske arbejde.

– Det er mega stort. Bare det, at Mette (red. kollega) har brugt tid på at skrive sådan en indstilling, det er en anerkendelse i sig selv. Og så ringede de og sagde, at jeg var en af de 12 nominerede og nu vinder. Jeg er bare glad helt ind i hjertet.

Sådan siger pædagog Majbritt Degn Kallehauge, der torsdag aften er i København for at modtage Politikens landsdækkende pris, Pædagogprisen 2023.

Hun er blevet indstillet til prisen af kollegaen Mette Oddershede, der slår på Majbritts evne til at understøtte børn på kanten af fællesskabet.

– Det handler om hele tiden at understøtte det udviklingstrin, barnet er på, og få dem med i et fællesskab. Det er det, der er kunsten i at være pædagog. De her børnefællesskaber og at opdage, hvor hvert barn er på vej hen i udviklingen, er det, mine kolleger og jeg arbejder med hver eneste dag, siger Majbritt Degn Kallehauge.

En del af kommunes arbejde med børnesyn og fællesskaber

Frederikshavn Kommune har løbende fokus på at arbejde med et udgangspunkt, der lyder: Alle børn gør det godt, hvis de kan. Og hvis ikke de kan, så er det de voksnes ansvar at ændre på rammerne, så det enkelte barn kan lykkes.

– Det er så flot, at Majbritt får den her anerkendelse og bliver inspiration for andre. Hvor vi stolte af hende. Vi har så mange dygtige pædagogiske medarbejdere, der hver dag arbejder for stærke børnefællesskaber og på at skabe gode dage for vores kære små, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Majbritt deler anerkendelsen med sine kolleger

Majbritt modtog prisen torsdag aften i Politikens Hus i København. Og her holdte hun en tale, hvor hun blandt andet understregede betydningen af Pædagogprisen, fordi den fokuserer på vigtigheden af det pædagogiske arbejde og fag.

Hun afsluttede talen med:
– Jeg føler ikke, at æren kun er min. Jeg vil gerne dele den med alle mine nærmeste kolleger og alle de dygtige pædagoger, som er i det her fag. Vi skal vise, hvor dedikerede og stolte vi er af vores fag.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Majbritt fra Børnehuset Brolæggervej vinder landsdækkende pædagogpris' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger