Serie 1: IF Skjold jagter 3 point på hjemmebane mod rækkens nummer 4
8. september 2023 - kl. 10:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag 9. september kl. 13.30 spilles næste hjemmekamp i serie 1, på Sparekassen Danmark Arena.
Skjolds førstehold møder denne lørdag Aabybro IF, der på nuværende tidspunkt ligger nummer 4 i rækken, kun 1 point efter hjemmeholdet.
Træner Jan Werther larsen skriver forud for kampen:
Velkommen på Sparekassen Danmark Arena til hjemmekamp i Serie 1 mod Aabybro IF
Efter 2 kampe som kun har kastet et point af sig, skal vi ud og hente alle 3, hvis vi gerne vil hænge på i toppen.
Vores modstander fra Aabybro har jeg selv haft fornøjelsen af at stå i spidsen for.
Det er en fantastisk klub med en masse ildsjæle, som vil klubben og byen det bedste.
Det er et rigtig godt fodboldhold, som svinger mellem JS2 og Serie 1 de sidste par år, så det bliver en meget spændende kamp, der venter os.
De kommer med fysik, god organisation og så er de farlige på dødbolde.
Vi skal finde tilbage til vores gode periode via højt pres, sikker boldomgang – og så skal vi stå sammen som hold.
Jeg glæder mig til dagens opgør, som finder sted på et af de flotteste stadions, nemlig Sparekassen Danmark Arena og et rigtig dejligt hjemmepublikum.
Med disse ord vil jeg gerne byde velkommen til dommere, spillere og tilskuere i dagens serie 1 kamp.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Serie 1: IF Skjold jagter 3 point på hjemmebane mod rækkens nummer 4' til en bekendt