
FDF i Sæby indstiller sit virke
29. august 2023 - kl. 2:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
FDF i Sæby har gennem de seneste år mistet mange børnemedlemmer, og mange forsøg på at få nye medlemmer har desværre ikke båret frugt. Det seneste halve år har der kun været 3 drenge.
I en meddelelse fra FDF nævnes det, at man i bestyrelsen også har søgt efter yngre ledere – desværre med samme resultat.
Bestyrelsen har derfor taget den tunge beslutning af afvikle kredsen. FDF i Sæby blev oprettet for 114 år siden den 5. juni 1909 og har gennem årene haft mange medlemmer, der har haft mange gode oplevelser.
”Vi takker for den store opbakning, som kredsen har fået gennem årene. Det er vores håb, at der om en tid atter kan etableres en FDF-kreds i Sæby,” lyder det.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'FDF i Sæby indstiller sit virke' til en bekendt