Børnekulturnat Sæby er klar igen

Arkivfoto

Børnekulturnat Sæby er klar igen

25. august 2023 - kl. 7:56 - af

Alle børn og deres familier er inviteret, når Sæbys kulturaktører atter slår dørene op til sjove, lærerige og hyggelige aktiviteter, som alle er bundet sammen af årets tema: ”Sagn og myter”. Børnekulturnatten, der løber af stablen fredag den 1. september, giver voksne og børn mulighed for at opleve velkendte så vel som ukendte steder og aktører på en sjov og ny måde.

Sædvanen tro er det den første fredag i september, at Børnekulturnat Sæby afholdes. Her har en række af byens ildsjæle skabt et overflødighedshorn af spændende aktiviteter. Årets tema er som nævnt ”sagn og myter”, og under denne overskrift skulle der være noget for enhver smag: Teater, musik, kunst, ansigtsmaling, historie, krea og meget mere.

Manegen – Sæby Kulturhus, Ousen spejderne, For Retfærdigheden, Kystmuseet, Sæby Kirke, Sæby Scenen, DDS Spejderne – Sæbygaard Gruppen, Rødder og Vinger, Billedskolen Sæby og Sæby Bibliotek, Bibliotek & Borgerservice, har alle budt ind med aktiviteter. Og som noget nyt vil Sæbygarden spille musik i løbet af aftenen.

Det er Sæby Torv, der endnu en gang danner rammen for dagen, hvor der bydes både velkommen og ”tak for i dag”. Åbningen er klokken 17 på Torvet, hvorefter der er aktiviteter, fest og farver over hele byen fra kl. 17.15 til 19.45. Alle aktiviteter er gratis, man møder bare op.
Kl. 20 er der traditionen tro afslutning med ildshow på Torvet.

Man kan holde sig ajour på Facebook, ”Børnekulturnat Sæby”.

Børnekulturnat Sæby arrangeres af børnekulturkonsulenten i Frederikshavn Kommune og Bibliotek & Borgerservice i samarbejde med lokale aktører.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnekulturnat Sæby er klar igen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger