Sæbys bedste beliggenhed – 199 m2 bolig med fredskov i baghaven

Sæbys bedste beliggenhed – 199 m2 bolig med fredskov i baghaven

20. august 2023 - kl. 0:50 - af

Mæglerhuset Sæby: Det er ikke god plads alene, der gør denne velholdte funkisvilla attraktiv. I har kort afstand til bymidten, men alligevel tildeles boligen sin største værdi af den rolige beliggenhed for enden af vejen. Fra baghaven er der et flydende skel til fredskoven, hvilket også er årsagen til, at I jævnligt får besøg af rådyr på egen matrikel, og jeres børn vil opleve at have uendelig plads til leg og ekspeditioner. Den unikke beliggenhed betyder også, at I får et sirligt net af stier til både skole og sport, som I ikke finder på samme måde andre steder i Sæby.

Villaen fra 1971 blev udvidet allerede fem år senere, og derfor er boligarealet mere end tidssvarende. Der har blot været en enkelt ejer, som gennem alle årene har passet godt på huset. Blandt andet blev det flade built-up-tag opgraderet med to lag ekstra tagpap i 2003, mens vinduerne og yderdøre er skiftet, når det har været nødvendigt. Indenfor hører HTH-køkkenet fra 2012 til hjemmets seneste opgraderinger, mens originale detaljer som muret pejs og egetræsgulve er med til at sætte stemningen. I kan samtidig se frem til en bolig, hvor indretningen og de mange kvadratmeter i samspil efterlader mange gode indretningsmuligheder.

De store, lyse stuer i åben forbindelse bliver jeres primære samlingspunkt, og der er gulvvarme under klinkerne i spiseafsnittet. Her sørger en bred skydedør for at integrere den store terrasse i helheden, og en elektrisk markise i hele terrassens bredde udgør et godt værn mod eftermiddagssolen.

De to eksisterende værelser kan nemt blive til tre, og i villaens anden ende finder I en stor bonusstue, som kan opdeles i flere værelser, hvis ikke et multi- eller træningsrum står på ønskelisten. Her er også direkte udgang til havens overdækket terrasse, mens de to store badeværelser fordeler sig praktisk i hver sin ende af huset. Dertil får I et rummeligt bryggers med tilknyttet viktualierum og udgang til en hyggelig gårdhave.

Haven er flot anlagt og komplementerer derfor smukt den præsentable villa, mens fredskovens høje træer skaber det perfekte bagtæppe. Er I et ægte havemennesker, vil I glæde jer over den private – og naturligvis godkendte – havevandsboring.

Huset opvarmes med fjernvarme, og der er desuden en isoleret garage på 30 m2, som bidrager med ekstra opbevaringsplads. Men start med at booke en fremvisning – charmen og atmosfæren skal I selv opleve.

Mægler: Mæglerhuset Sæby

Adresse: Gørtlervej, 9300 Sæby

Sagsnr: 2450000193

Type: Villa

Boligareal: 199 kvm2

Grundareal: 988 Kvm2

Rum: 5

Værelser: 3

Antal plan: 1

Byggeår: 1971

Pris: 2.495.000 ,-

Ejerudgifter: 2288 kr.

Energimærke: D

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbys bedste beliggenhed – 199 m2 bolig med fredskov i baghaven' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger