P4 Nordjylland sender fredag morgen fra Sæby Havn
3. august 2023 - kl. 12:57 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag morgen kommer DR P4 Nordjylland til Sæby og sender morgenradio live fra kajkanten på Sæby Havn i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 10.
Her skal man bl.a. snakke med borgmesteren, redningsstationen, lystfiskere, morgenbadere, sejlere, autocampere m.fl.
Emnerne er mange, og journalisterne kommer bl.a. ind på havneudvidelsen, livet i, på og omkring vandet, turisme, sikkerhed til søs og meget mere.
Der er tale om tre radiofolk – To af dem får base ved deres sendevogn, som bliver opstillet på den nye havn lige på østsiden af broen, hvor de nemt kan få adgang til både sejlere, fiskere og autocampere, og en reporter kommer til at bevæge sig rundt på havnen, hvor han skal snakke med en række folk.
Læserne af avisen er meget velkommen til at kigge forbi i tidsrummet for sendefladen.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'P4 Nordjylland sender fredag morgen fra Sæby Havn' til en bekendt