
Arkivfoto af Allan Olsen
Sæby Autoværksted holder mindre ferielukket i år
27. juni 2023 - kl. 6:11 - af Thea Larsen
For efterhånden noget tid siden startede Sæby Autoværksted i Automesterkæden med at udleje biler. Hos autoværkstedet er der mulighed for at leje en Ford Focus, en Citroen C1 eller Peugeot 208. Skal du bruge en bil med træk, så står der en Ford B klar til dig.
Bil afhentning og booking kan ske 24/7 med en speciel nøglefri afhentning/aflevering, hvor værkstedsejer Allan Olsen via sin telefon kan låse bilen op, og så finder man nøglen i bilen.
– En nem måde at have bil på, siger Allan Olsen. Alt er betalt, afgift, forsikring og reparationer, det eneste, man selv skal betale er brændstof og leje.
Blandt andet den store succes med biludlejningen har nu resulteret i, at autoværkstedet kun holder ferielukket én uge i år, nemlig uge 30.
– Der er stor efterspørgsel. Uge 31 er fuldt booket. Vi plejer at holde lukket i uge 29, men den er der nu åbnet op for og der er allerede mange forespørgsler, lyder det fra Allan Olsen.
De fleste som lejer en bil er turister. Enten sejlende turister eller turister med autocamper, som ønsker at komme lidt ekstra omkring fx. i Fårup Sommerland eller andet.
– Nogle turister har planlagt ferien på forhånd og andre har ikke, derfor er det fint, at have nogle ledige biler ind i mellem. Udover disse turister kan det eksempelvis være nordmænd, som planlægger deres ferie efter at kunne få repareret deres egen bil her i Danmark, da det er billigere end i Norge. På baggrund af det, så vil mange af dem gerne leje en bil imens og nyde deres ferie.
Selv skal autoværkstedsejer Allan Olsen 14 dage sydpå, men han er så heldig, at hans ansatte selvvalgt vender tilbage på arbejde efter blot en uges ferie, da de ønsker at holde ferie senere hen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Autoværksted holder mindre ferielukket i år' til en bekendt