
Foto: Click Sæby
Borgermøde om fremtiden for Sæby Søbads centerbygning
4. maj 2023 - kl. 12:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Der er nu indkaldt til borgermøde om fremtiden for centerbygningen på Sæby Søbad. Det sker i centerbygningen onsdag den 10. maj i tidsrummet kl. 19-20.
Bag indkaldelsen står ejeren Lars Dannervig, Sæby Friskole samt SSC og Centerbygningens ejere og lejere. Spørgsmål vil være velkomne i løbet af mødet. Der inviteres bredt, og ALLE er derfor velkomne.
Ifølge de oplysninger, Sæby Avis har fået, skal mødet primært ses som et informationsmøde og ikke et beslutningsmøde. Et sådant borgermøde mener initiativtagerne vil kunne have stor interesse for mange i lokalsamfundet.
På mødet vil der blive givet en præsentation af de faktiske forhold vedr. Sæby Søbad, ligesom tankerne bag lokalplanen vil blive gennemgået.
Mødet er afstedkommet på baggrund af, at planerne om at overdrage flere lokaler til Sæby Friskole var sat på dagsordenen for mødet i Plan- og Miljøudvalget i starten af april. Punktet blev dog taget af dagsordenen og sendt til fornyet behandling. Det kan oplyses, at punktet ikke er sat til behandling på Plan- og Miljøudvalgets næste møde den 8. maj.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgermøde om fremtiden for Sæby Søbads centerbygning' til en bekendt