
Borgmester Birgit S. Hansen gæstede Ældre Sagen i Sæby
26. april 2023 - kl. 7:47 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
”Hvad vil du så gøre ved det?” Det var et af de ledende spørgsmål – vil nogle måske mene – som borgmesteren oplevede i sit hjem, som barn og ungdom. Spørgsmålet kom fra faderen, når hun og hendes søskende kom hjem, og klagede over et eller andet.
Det var en yderst veloplagt Birgit S. Hansen, som underholdt ca. 65 medlemmer fra Ældre Sagen i Sæby og Frederikshavn, hvor alle fik et godt indblik i vores borgmesters barndom i Volstrup. ”Vi måtte som børn selv tage de skældud og konsekvenser, som vores opførsel medførte. Der var ikke den store medfølelse fra Mor og Far” fortsatte Birgit om sin barndom.
Efterhånden som hun fandt ting i livet, som ikke helt passede ind i hendes verden, måtte hun gøre noget. Ret hurtigt blev hun elevrådsformand, og senere smittede det politiske liv fra fadere. Det banede vejen til indflydelse og ret hurtigt udfordringen som borgmesterkandidat, som hun nu på 9.ende år er i gang med.
Efter skoleuddannelsen flyttede hun til Aarhus sammen med sin mand, hvor han var Falck mand, og hun tog uddannelsen som sygeplejerske. Efter et par børn fristede de hjemlige gryder dog, og derfor vendte familien retur til Try området.
I sit indlæg fik tilhørerne et livligt indblik i nogle af de mange sjove oplevelser, jobbet som borgmester medførte, hvor nogle startede med skæld ud, og senere anerkendelse. Andre hvor hun takkede nej til kronprinsens invitation til at køre med i Kronebilen. ”Livets chance sagde jeg nej til” – hvor dum kan man være?
Desværre har medaljen også en grim bagside, hvor rigtig mange slet ikke kan beherske sprogbruget på de sociale medier, eller i direkte mail og beskeder, som hun oftere og oftere modtager. ”Meget må man som politisk aktiv acceptere, men det lærer jeg aldrig, og det er ikke i orden”.
Undervejs fik tilhørerne kaffe og brød, og Birgit S. Hansen omtalte i slutningen lidt om kommunens økonomi og de udfordringer, som vi kan opleve, som en såkaldt udkantskommune. Slagteri lukningen blev selvfølgelig også berørt. Der var også en livlig spørgelyst, hvor alle fik et svar før formanden for Ældre Sagen Ole Berg kunne takke Birgit for et godt og interessant indlæg, som nok kan give grund til lidt eftertanke.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Borgmester Birgit S. Hansen gæstede Ældre Sagen i Sæby' til en bekendt