
Slagterilukning skuffer formanden for Sæby Erhvervsforening
20. april 2023 - kl. 11:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
– Det er en katastrofe for byen og området, konstaterer Kim Müller, der er formand for Sæby Erhvervsforening.
Lukningen af Danish Crowns afdeling i Sæby, betyder 7-800 ledige medarbejdere om kort tid.
– Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre arbejdsplads og hjælpe de mange, som mister deres job, udtaler Kim Müller til TV2 Nord og uddyber:
– Vi står til rådighed og vil undersøge hos virksomheder i området, om der er behov for arbejdskraft, så vi kan hjælpe medarbejderne fra Danish Crown videre.
I februar sendte Danish Crown 50 medarbejdere på arbejdsfordeling og fem måneder forinden var 133 blevet fyret, da man valgte at lukke aftenholdet ned.
Desværre viste dagens udmelding jo så, at det ikke har været nok til at løse udfordringerne på den lange bane.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Slagterilukning skuffer formanden for Sæby Erhvervsforening' til en bekendt