
Ny formand for Hjerteforeningen Sæby
12. april 2023 - kl. 5:22 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hjerteforeningens afdeling i Sæby har fået ny formand. Efter ca. 10 år på formandsposten har Merethe Gaardbo ønsket at lade nye kræfter komme til på denne post.
Ny formand er herefter hjertesygeplejerske Tove Hanghøj, Sæby. Hun er i sit daglige arbejde tilknyttet hjerteafdelingen på Regionshospitalet Nordjylland i Hjørring.
Som ny næstformand er valgt hjertesygeplejerske Malene Ryborg, og som kasserer er genvalgt Inger Marie Ottov. Merethe Gaardbo fortsætter i bestyrelsen som sekretær.
Bestyrelsen består desuden af Olav Jensen og den nyvalgte Leif Holm, mens Jane Vajstrup fortsat er suppleant til bestyrelsen.
Ved generalforsamlingen for nylig havde den mangeårige kasserer Elin Hyttel valgt at træde ud af bestyrelsen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny formand for Hjerteforeningen Sæby' til en bekendt