
Bimse og Bamse kigger på fra bænken på Torvet
Stor opbakning til ekstra åbent Skærtorsdag
6. april 2023 - kl. 15:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Den første dag i påsken er altid lidt spændende for byens forretningsdrivende, for hvor mange gæster har mon fundet vej til Sæby, og er de lokale klar på at støtte op om de aktiviteter, der er arrangeret?
I år var ingen undtagelse, og spændingen var nok ekstra stor, da en hvid dyne jo som bekendt havde lagt sig over byen i nattens løb.
Heldigvis lagde masser af mennesker vejen forbi og udover masser af handel i butikkerne, så kunne Sæby Handel melde om mange positive tilkendegivelser i forbindelse med uddeling af påskeliljer og påskeæg til børnene.
Mere end 100 påskeæg og 150 påskeliljer blev det til, i de 2 timer dagens event varede, men skulle man ikke have nået det, så gentages succesen i morgen, Langfredag kl. 11-13.
Butikkerne holder åbent Langfredag kl. 11-15 og ekstra længe Påskelørdag kl. 9.30-15.00, så der er masser af mulighed for at gøre en god handel.
Påskelørdag bliver der ekstra fart over feltet, når den landskendte Alex Porsing gæster Sæby Torv med sit FMX Show. Her bliver publikum og især børn og unge på forreste række lukket ind i Alex univers både
før, under og efter hans stunts. Det bliver halsbrækkende entertainment, men samtidig en invitation til at komme helt tæt på og få god læring indenfor temaet: “Mod På Livet,Tro På Dig Selv”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor opbakning til ekstra åbent Skærtorsdag' til en bekendt