Firkløveren i Mølholt søger om fritagelse for at betale grundskyld

Firkløveren i Mølholt søger om fritagelse for at betale grundskyld

20. marts 2023 - kl. 1:22 - af

Opholdsstedet ”Firkløveren” på Mølholtvej 68 har fremsendt en anmodning til Frederikshavn Kommune om at blive fritaget for at betale grundskyld.

Økonomiudvalget har anmodningen til drøftelse på udvalgets kommende møde den 22. marts. Forud for mødet indstiller Center for Teknik og Miljø, at udvalget tager stilling til, om opholdsstedet skal fritages.

Ejendommen er et bosted for børn og unge i alderen 6-18 år, som bl.a. kan lide af adfærd og tilknytningsproblemer samt komplekse og psykiske udfordringer.

Fondes formål er at yde støtte og omsorg for børn og unge, som er eller har været anbragt uden for hjemmet.

Ejendommen er ved seneste offentlige vurdering ansat til ejendomsværdi 1.850.000 kr.- heraf grundværdi 174.900 kr. Den årlige grundskyld udgør 5.229,51 kr.

Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvist meddele fritagelse for betaling af grundskyld til ”Skoler, hospitaler, sygehuse og institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.”

Center for Teknik og Miljø har som led i vurderingen af ansøgningen undersøgt, om der i kommunen er lignende bosteder, hvor ejendommen har en tilsvarende benyttelse. Dette er ikke tilfældet. Ejendommens benyttelse vurderes derfor at være inden for lovgivningens rammer for fritagelse for betaling af grundskyld.

Ved en godkendelse træder fritagelsen i kraft pr. 1. januar 2023. Fritagelsen er gældende indtil ejendommens benyttelse ændres.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Firkløveren i Mølholt søger om fritagelse for at betale grundskyld' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger