
Foto: Henrik Pedersen
Brand hærger lejlighed i Dybvad
6. januar 2023 - kl. 0:05 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Torsdag aften kl. 21.11, blev Nordjyllands Beredskab kaldt til Jernbanegade i Dybvad. Der var brand i en lejlighed på første sal, lød meldingen.
Da brandfolkene fra Sæby nåede frem til adressen, var ilden gået ud af sig selv, men havde efterladt store brand- og sodskader i hele lejligheden.
Det var beboerne selv der opdagede branden og slog alarm. De havde forinden forsøgt at komme ind i lejligheden, men måtte opgive pga. røg og varme.
De blev begge kørt til sygehus med tegn på røgforgiftning.
Hvad årsagen til branden er ukendt. Politiet venter derfor på resultatet af de brandundersøgelser der foretages i nærmeste fremtid.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Brand hærger lejlighed i Dybvad' til en bekendt