
Privatskolen’s SFO kunne igen komme til julefrokost
19. december 2022 - kl. 12:58 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Onsdag den 14. december kunne SFO’en fra Privatskolen i Sæby efter et par års pause igen komme afsted til julefrokost, som har været en tradition de sidste 10-11 år inden da.
– Vi er så glade og taknemmelige for, at PitStop på Trafikcenter Sæby Syd fortsat gerne vil danne rammerne om en rigtig hyggelig eftermiddag, lyder det fra skolen på Facebook.
Desværre var julemanden blevet syg i år, men heldigvis havde han haft nogle hjælpere til at komme med slikposer til alle deltagende børn.
– Børnene var i super godt humør og rigtig fint klædt på alle sammen. De var klar til at spise buffet af pølser, pommes frittes og pizza samt spise slik, fortæller indehaver af Trafikcenter Sæby Syd, Thomas Rugholm.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Privatskolen's SFO kunne igen komme til julefrokost' til en bekendt