
150 enlige forsørgere modtager i år den eftertragtede julehjælp
13. december 2022 - kl. 8:11 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
– En rigtig glædelig jul kan vi sige til 150 enlige forsørgere og ikke mindst til deres 252 børn når vi uddeler julehjælp søndag 18. december, fortæller Erik Sørensen fra Dansk Folkehjælp.
– Det glæder os særligt meget, at vi kan imødekomme samtlige godkendte ansøgninger og det skyldes ene og alene, at vores Erhvervspanel – bestående af 23 lokale erhvervsfolk – den 1. december i løbet af 1 time indsamlede 532.000 kr.
Julehjælpen består af en julekurv til 800 kr. med and/flæskesteg og øvrige varer, der skal bruges til en god julemiddag. Der mangler heller ikke sodavand og juleknas – lidt slik og andet juleguf.
Dertil kommer gavekort til en værdi af 1.000 kr. til brug ved køb af julegaver til børnene.
Vi glæder os til at møde familierne så vi kan ønske hinanden en glædelig jul, slutter Erik Sørensen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '150 enlige forsørgere modtager i år den eftertragtede julehjælp' til en bekendt