Årets julekalender fra Y’s Men’s Club er på gaden

Årets julekalender fra Y’s Men’s Club er på gaden

27. oktober 2022 - kl. 10:52 - af

Y’s Men’s Klubberne i Danmark præsenterer for 46. år i træk den landsdækkende Regions-julekalender, som i Sæby sælges af FDF og Sæby Y´s Men´s Clubs medlemmer.

Hos FDF er alle mand af huse for at sælge julekalendere den 5. november. Her bydes børn, ledere og forældre på morgenkaffe kl. 8.30 inden salget påbegyndes. Salget af julekalenderen giver et pænt tilskud til FDFs aktiviteter. Tag godt imod dem.

Selv om det er 46. gang Y’s Men’s Julekalenderen udkommer, er den stadig en tilbagevendende glæde for mange mennesker, som ved køb af kalenderen er med til at støtte Y’s Men’s klubbernes sociale og humanitære arbejde i ind- og udland. Overskuddet er på ca. 1,5 million kr.

Køberne af kalenderen kan glæde sig over den farverige forside med karikaturtegninger af bl. a. kongefamilien, politikere og kendte personer. Forsiden er i år tegnet af den kendte tegner og illustrator Bob Katzenelson, som er kendt for at lave satiretegninger, der kalder smilene frem.

Køber man Y’s Men’s julekalenderen har man chance for at vinde et gavekort á kr. 200,- bag hver af de 24 låger. Herudover er der mulighed for at deltage i et familiespil ved at gætte en kendt julesang, som dannes af en verselinie ved at sætte 24 bogstaver sammen fra bagsiden af lågerne.

Den samlede gevinstsum er på 115.200 kroner.

Annoncørerne på julekalenderens bagside er EDC v/ Lars Jensen, Kalhøj, Nordjysk VVS, Spar Nord, Sæby Apotek, Søren Jensens EFTF. og er med til at støtte julekalenderens formål.

Y’s Men’s Klubberne i Danmark er en international serviceorganisation med lokalklubber over hele landet. Klubberne har nær tilknytning til KFUM & KFUK, og støtter socialt og humanitært arbejde i Danmark og uden for landets grænser.

Kalenderen bliver solgt i ca. 36.000 eksemplarer, og den sælges med hjælp fra de uniformerede ungdomskorps, forbund, skoler og idrætsforeninger, som derved også får mulighed for at tjene en ekstra skilling til deres aktiviteter. Kalenderens pris er 40 kr., og man kan være sikker på, at skulle man ikke selv være en heldig vinder, så vil der være gevinst hver gang til dem, hvor vi kan yde økonomisk hjælp til fattige og nødlidende verden over.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Årets julekalender fra Y's Men's Club er på gaden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger