
Veteranrally i Sæby er en stor succes for Trafikcenteret
15. august 2022 - kl. 11:33 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det populære Veteranrally blev afholdt for 10. gang i sidste uge den 11-14. august, og er en meget stor succes for bl.a. Trafikcenter Sæby Syd.
Ruten for de 190 lastbiler og 400 deltagere gik nemlig forbi Trafikcenteret lørdag den 13. august til en lækker frokost, som blev nydt både inde og ude i det fantastiske vejr.
Udover alle deltagere kiggede over 200 nysgerrige og glade tilskuere på, at de nostalgiske lastbiler kom kørende til stedet.
Hvert år bliver der flere både deltagere og tilskuere til arrangementet, og de kommer længere væk fra hver eneste gang.
– Jeg synes, at det er en kæmpe succes, at det er over flere dage nu. Vi har mange, som lejer sig ind på motellet disse dage. I år har der også været rigtig mange nordmænd. Det bliver bedre og bedre, fortæller en glad indehaver af Trafikcenteret, Thomas Rugholm.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Veteranrally i Sæby er en stor succes for Trafikcenteret' til en bekendt