
Provst Viggo Ernst Thomsen stopper som formand i FDF Sæby. Han har været leder i FDF i 36 år og bestyrelsesmedlem i 14.
Skiftedag i FDF Sæbys bestyrelse
25. juli 2022 - kl. 12:55 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I forbindelse med sin pensionering senere på året udtræder provst Viggo Ernst Thomsen af FDF Sæbys bestyrelse, som Sæby kirkes repræsentant pr. 1. august 2022.
Viggo Ernst Thomsen udtaler: ”I år har FDF 120-års fødselsdag. I 57 ud af de 120 år har jeg været medlem af denne fantastiske bevægelse. De sidste 50 år som leder eller bestyrelsesmedlem rundt i hele landet, både i Frederikshavn, København, Sydsjælland, Århus, Sønderjylland og Hjallerup. Formand i FDF Sæby har jeg været her til slut i 4 år. Nu er det på høje tid, at nye kommer til.”
Sæby menighedsråd har i stedet valgt Maja Pape, der er medlem af menighedsrådet til at være deres nye repræsentant i FDF Sæbys bestyrelse. Maja Pape har en solid erfaringsbaggrund, som tidligere leder i De grønne Pigespejdere i Bangsbostrand.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skiftedag i FDF Sæbys bestyrelse' til en bekendt