
Fotos: EDC Lars Jensen
56 unikke etplans rækkehuse til udlejning – en del af Sæby Bakker
10. december 2021 - kl. 7:10 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Til marts begynder byggeriet af ”Bakkehusene”. 56 rækkehuse beliggende i smukke grønne omgivelser med Nellemanns Have og Sæbygård Skov, som tætte naboer. Bakkehusene bliver en del af Sæbys nye kvarter ”Sæby Bakker”.
Det er EDC Lars Jensen, som står for udlejningen, og her kan ejendomsmægler Lars Jensen allerede nu spore en fin interesse for rækkehusene.
– Der er en rigtig god udvikling i Sæby i øjeblikket, med blandt andet udvidelse af havnen samt flere igangværende byggerier. Ligeledes er det rigtig godt for byen at have et varieret og bredt udbud af boliger, da vi helt tydeligt mærker at Sæby er blevet en attraktiv by i det nordjyske som borgere i alle aldre gerne vil flytte til, siger Lars Jensen.
Bakkehusene findes i 4 spændende størrelser: 86 kvm • 95 kvm • 101 kvm • 109 kvm. Alle er udformet som enten 3-værelses eller 4-værelses rækkehuse. De har alle egen carport med integreret udhus, en lille have samt 2 terrasser. Og til en lejepris fra 7.600 kroner pr. måned.
Bakkehusene opføres af Tømrermester Ulrik Bisgård fra Frederikshavn, og forventes indflytningsklar ultimo december 2022.
Læs mere på www.bakkehusene-sæby.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '56 unikke etplans rækkehuse til udlejning – en del af Sæby Bakker' til en bekendt