
Børge Egebak
Børge Egebak stiller op til forbrugervalget
3. december 2021 - kl. 7:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nye repræsentanter skal vælges til forbrugervalget i Forsyningen i valgperioden fra den 1. januar 2022 til den 31. december 2025. Der skal vælges 2 fælles forbrugerrepræsentanter og op til 4 suppleanter. Genvalg kan finde sted.
Børge Egebak stiller op som kandidat. Børge har arbejdet som revisor siden 1978, været selvstændig siden 1994 og har stor erfaring med bestyrelsesarbejder, herunder flere vandværker.
– Jeg har erfaring og indsigt i at gennemskue problemerne samt jeg lægger meget vægt på forbrugernes præmisser, lyder det fra Børge til SaebyAvis.
Han mener, at det er enormt vigtigt at flere har lyst til at stemme til forbrugervalget af hensyn til miljøet og mere fokus på rent drikkevand. Børge vil medvirke til, at forbrugerne får de billigste ydelser både ved vandforsyning og spildevandsafledning.
Alle med forbrugerstatus kan stemme til forbrugervalget. Er du ikke direkte kunde i et af selskaberne og derfor ikke har et kundenummer, kan du registrere dig som stemmeberettiget på valgsiden. Du kan stemme fra onsdag den 1. december til og med fredag den 10. december 2021 kl. 12.00.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Børge Egebak stiller op til forbrugervalget' til en bekendt