
Illustrationsfoto.
Danmark & World Padel Tour i 2022
22. november 2021 - kl. 12:43 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Selvom Padel er Danmarks hurtigst voksende sportsgren, har mange danskere endnu ikke hørt om sporten. Men det kan der måske blive lavet om på i 2022 da Danish Padel Open, som er landets største turnering, nu er blevet en del af World Padel Tour. Det betyder at Danmark åbner grænserne op for verdens bedste padel spillere der skal dyste om titlen som vinder. Sporten blev opfundet i Mexico tilbage i 1960’erne, og har siden da vundet stor popularitet i det meste af verden.
Danmark har aktivt arrangeret mange store sportsbegivenheder gennem de senere år, og vi er også kendt for at byde de fleste typer konkurrencer og sportsgrene velkommen relativt hurtigt sammenlignet med resten af verden. De seneste par år er der sket et markant skift i måden hvorpå lokale begivenheder er flyttet online.
Mange traditionelle spil som før blev spillet med modstanderne fysisk til stede overfor hinanden, såsom brætspil, casino og skak er nu tilgængelige med præmier og officielle konkurrencer via apps eller hjemmesider på nettet. Eksempelvis Monopoly, PokerStars Casino og varianterne, samt Internet Chess Club har kørt kampagner på at flytte en del af deres spil online. Og selvom det ikke er muligt med fysiske sportsgrene som fodbold eller padel, har arrangørerne stadig arbejdet hårdt for at flytte så mange aktiviteter online som muligt. Derfor vil man også kunne følge turneringen live via internettet, hvor man vil kunne se rangeringer, resultater og nyheder.

Især de seneste år er det gået hurtigt for den relativt ukendte sportsgren, ikke mindst på grund af sportsgrenen egner sig godt til personer i de fleste aldre, og at man kan spille sammen på tværs af niveau. Og netop sidstnævnte årsag har betydet at både nybegyndere og erfarne spillere kan danne makkerpar og stadig konkurrere på klub plan. Dog forventes det at de hold der stiller op til den store turnering danner par hvor begge parter er relativt erfarne for at få de bedste chancer.
Både turistforeninger, sportsforeninger samt hotelbranchen sætter stor pris på turneringen er landet i Danmark, men det er faktisk slet ikke noget nyt at vi herhjemme får lokket de helt store officielle konkurrencer til landets kyster. Og mens Corona pandemien har fået de fleste sportsklubber til at se fald i medlemskabet er det gået omvendt for padelsporten. Der er bygget flere hundrede nye padelbaner og mange tennisklubber er begyndt at se flere medlemmer spille padel end tennis. Faktisk er der nu over 500 padelbaner i Danmark, mere end 5 gange så mange som der var i 2019. Det går altså jævnt hurtigt for den nye sportsgren.
Dette har dog også medført lidt turbulens i forhold til hvilken forening der i realiteten bør drive padelsporten videre i 2020’erne. Dansk Padel Forbund (DPF) og Dansk Tennis Forbund (DTF) vil begge gerne have rettighederne til at tage beslutninger, afholde officielle mesterskaber, og indrive medlemskontingent. Dansk Idrætsforbund har nemlig besluttet at det er DTF der skal administrere padelsporten, til stor undren for DPF’s medlemmer og bestyrelse.

Ved første øjekast kan padel dog også godt ligne tennis til forveksling. Men kigger man nærmere vil man se mange små forskelle, og om det resulterer i en helt ny sport mangler stadig at blive afgjort af idrætsforbundene, både herhjemme og i udlandet.
Man spiller padel på en bane der måler 10×20 meter, og som er lukket af som vi kender det fra eksempelvis squash. I midten af banen er et net, som i tennis eller bordtennis. Der spilles altid i par, det vil sige 2 mod 2, og man bruger et bat der minder om en blanding af en ketscher og et bordtennisbat. Bolden ligner lidt en tennisbold, men er lidt mindre og har en anden opbygning.
Reglerne er også unikke hvor der både bruges ideér fra squash, nemlig at bolden gerne må ramme væggen, og hvis bolden rammer jorden på modstanderens halvdel mere end en enkelt gang spilles der stadig videre, og der gives ekstra point. Ligesom i tennis starter man spillet ved at serve bolden, og bolden skal stadig ramme i modsatte side som vi kender det fra andre sportsgrene.
Kort sagt er der både mange genkendelige aspekter ved padel, men også flere nye tiltag der ikke er set før. Derfor er det også en lidt rodet affære når man skal vurdere om sporten bør administreres af Dansk Padel Forbund, eller Dansk Tennis Forbund. Dansk Idrætsforbund er blevet beskyldt for at tilgodese DTF ved at indlemme padelsporten under dem, men de forsvarer deres beslutning og indtil videre er der ingen udsigt til at DPF kommer til at få roret. Det kan selvfølgelig ændre sig i takt med at medlemstallet stiger og at der kommer flere øjne på sporten når World Padel Tour i 2022 kommer forbi Danmark.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Danmark & World Padel Tour i 2022' til en bekendt