
Aktive Kvinder på julegaveindkøb
21. november 2021 - kl. 11:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Aktive kvinder har i samarbejdet med Kop & Kande Sæby tilrettelagt en inspirerende aften med masser af gode tilbud og fristelser. Her er der virkelig mulighed for at gøre en god julehandel.
I løbet af aftenen vil der blive serveret kaffe med julekage.
Arrangementet finder sted onsdag den 24. nov. kl. 18.30. Tilmelding senest den 22. nov.
Traditionen tro slutter Aktive Kvinder året af med en juletur tirsdag den 7. dec. Denne gang går turen til Aalborg Zoo. I to busser køres der først til ”Søparken” i Åbybro, hvor der serveres andesteg og risalamande. Godt mætte fortsættes der til Aalborg Zoo, hvor man ud over de mange dyr skal opleve et magisk lysshow, som er smukkere end nogensinde før.
Temaet for årets Jul i Zoo er en hyldest til kærligheden, med hjerter og masser af rødt og som skaber en romantisk og hyggelig julestemning i havens smukke lyslandskaber.
Turen starter kl. 16.00 og med hjemkomst ca. kl. 22.00. Tilmelding senest d. 29. nov. til Dorthe 2173 3054
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Aktive Kvinder på julegaveindkøb' til en bekendt