Velkommen til før-jule-frokost i Mariehuset

Velkommen til før-jule-frokost i Mariehuset

17. november 2021 - kl. 11:31 - af

Kom til en hyggelig søndag eftermiddag, hvor vi synger, snakker, spiser og deltager i amerikansk lotteri til fordel for fattige familier i Nepal.

Det er altså både en hyggelig og givende eftermiddag, der er arrangeret af en gruppe aktive kvinder i Kirkecaféen.

Samtlige indkomne midler går til hjælp til fattige familier i Nepal. Landets afsides beliggenhed og fattigdom betyder, at mange familier har svært ved at skaffe mad til hele året, og børnedødeligheden er høj. Kvinders svære stilling i samfundet er en stor del af årsagen til denne fattigdom.

Kvinder har lav social status og er låst fast i skadelige, traditionelle praksisser. De har meget få muligheder for at tjene penge, hvilket går ud over deres børns velfærd. Alle indkomne midler ved Kirkecaféens før-julefrokost går til at styrke disse kvinder og deres børn i samarbejde med Mission Øst.

Vi samler penge ind igennem et amerikanske lotteri med et væld af præmier – så tag endelig kontanter med – så du ud over at vinde, kan støtte disse fattige kvinder.

Frokosten består af tarteletter med høns i asparges, lun ribbensteg med rødkål, lun leverpostej med rødbeder, salat efterfulgt af kaffe og te med hjemmebag. Det koster 40 kr. at deltage.

Det foregår den sidste søndag i kirkeåret, søndag den 21. november umiddelbart efter Gudstjenesten. Dvs. der er gudstjeneste kl. 10 og kl. 12 frokost, hygge og indsamling i Mariehuset, Strandgade 13.

Alle er velkomne.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Velkommen til før-jule-frokost i Mariehuset' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger