
home Sæby – Læsø: Stilfuld ejendom med stor fin udhusbygning fra 2013
6. juni 2021 - kl. 5:40 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mulighed for tilkøb af ekstra jord til hestehold eller jagt.
Leder I efter en rummelig og indflytningsklar ejendom med god plads til familielivet samt pladskrævende hobbyaktivteter og hestehold?
Så er denne ejendom på Højstrupvej 20 små syv kilometer fra Østervrå et oplagt valg. Foruden et flot renoveret stuehus på 209 m2 med energimærke A2010, får I her en god udhusbygning på 264 m2, der blev opført så sent som i 2013. Med i købet følger desuden en 6.023 m2 grund, der blandt andet har shelter, bålplads og orangeri, og det er sågar muligt at tilkøbe ekstra agerjord eller evt. jagt/engområde.Spørg ejendomsmægleren for kort og priser på mulige jordtilkøb.
I kommer til at bo i idylliske omgivelser med en smuk udsigt til åbne marker fra både hus og have, og lige foran ejendommen holder skolebussen, der kører børnene til Torslev Skole. I Torshøj knap tre kilometer væk er der børnehave, SFO og idrætsforening, og i Østervrå er der blandt andet gode indkøbsmuligheder og svømmehal. I øvrigt tager det kun 17 minutter at køre til henholdsvis Sæby og Frederikshavn.
Da nuværende ejere overtog ejendommen i 2007 blev den gennemgribende istandsat såvel ude som inde, og alt fremstår derfor i perfekt stand med gennemgående inventar fra Svane Køkkenet. I 2015 blev der i øvrigt lavet en tilbygning til boligen. Boligens førstesal rummer et toilet, et stort forældresoveværelse samt fire børneværelser, hvoraf de tre har egen hems. I stueplanet finder I en lys stue, et lækkert køkken-alrum med dobbelt terrassedør til den sydvendte terrasse samt et bryggers, et kontor og et badeværelse med spabad og dobbelthåndvask.
Udhusbygningen er fuldt isoleret og rummer en dobbeltgarage, et værksted med loft til kip og stor alu-port samt et lille fyrrum/toilet med gulvvarme. Der er herudover to disponible rum og et loftsrum til opbevaring. Ønsker I at holde heste eller andre dyr, kan den sagtens indrettes med en stald.
Her får I kort fortalt en stor, flot ejendom med mange spændende muligheder i dejlige, landlige omgivelser. Velkommen til!
Pris: 2.495.000
Udbetaling: 125.000
Ejerudgifter pr. måned: 1.527
Boligareal: 209 m2
Grundareal: 6.023 m2
Energimærke: A10
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'home Sæby - Læsø: Stilfuld ejendom med stor fin udhusbygning fra 2013' til en bekendt