
Sæby Søbads Venner og “Den gule kylling” ved Sæby Søbad
11. maj 2021 - kl. 13:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Bestyrelsen for Sæby Søbads Venner.
De seneste dage fremgår det af Facebook og i folkemunde, at Sæby Søbads Venner har klaget til “Park og Vej”, Frederikshavn Kommune, over placeringen af “Den gule kylling” på forpladsen ved Sæby Søbad.
Sæby Søbads Venners bestyrelse har ikke på nogen måde forholdt sig til dette. Og således heller ikke påklaget placeringen.
Formålet for Sæby Søbads Venner er,
… at skabe et aktivt og handicapvenligt fritidsområde ved Sæby Søbad strand
… at yde støtte til drift og udvikling af området omkring Sæby Søbad.
Vi har således hverken adkomst til, eller ønske om, at agere smagsdommere eller påklage, hvad der i øvrigt tages af initiativer ved Sæby Søbad Strand.
Men hilser selvfølgelig alle initiativer med samme formål særdeles velkomne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Søbads Venner og “Den gule kylling” ved Sæby Søbad' til en bekendt