
Foto: Henrik Pedersen
Voldsom brand på Kildevej i Sæby i nat
9. maj 2021 - kl. 10:12 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Udbygningerne til en landejendom på Kildevej i Sæby, er natten til søndag brændt stort set helt ned.
Alarmen gik lidt før klokken 2 i nat, hos de lokale brandfolk fra Falck. Da de kort tid efter nåede frem til de vinkelbyggede udhuse på adressen, brændte stort set det hele og der var ikke meget der kunne reddes.
På adressen ligger der også et stuehus og en dobbeltgarage, men de to bygninger har på intet tidspunkt været i fare for at blive antændt af branden.
Årsagen til branden er ukendt, og politiet teknikere skal senere igang med at undersøge resterne af de udbrændte bygninger, for at finde ud af, hvor og hvorfor branden er startet.
Ingen kom til skade ved branden.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Voldsom brand på Kildevej i Sæby i nat' til en bekendt