
Kræftens Bekæmpelse indsamlede 104.713. kr i Sæby
14. april 2021 - kl. 9:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Kræftens Bekæmpelse gennemførte sin årlige landsindsamling søndag den 11.4. Og ikke nok med at corona satte sit præg på det, så ville vejret os heller ikke fra den gode side.
I slud, regn, kulde og blæst og med mundbind og sprit i hånden kæmpede 60 indsamlere i Sæby gamle kommune sig igennem dagen. Mange nye og unge indsamlere havde meldt sig og hvor er det dejligt, at de unge tager fat og bidrager til fællesskabet.
Med en imponerende positiv indstilling tog alle indsamlere fat på opgaven, for med våde bøtter, hår, mundbind og tøj blev indsamlingen så meget anderledes, men skidt med det, når borgerne tog så godt imod os.
Vi må takke hver eneste giver i kommunen, der er blevet bidraget til Kræftens Bekæmpelse helt ud over det sædvanlige, både med sedler, mønter og ikke mindst Mobile Pay. Flere har også lavet deres egen digitale indsamling, så vi kan ikke takke nok. Ikke nok med at vi fik mange penge ind, vi mødte også borgere, der stod klar med pengene og takkede os for indsatsen – det varmede. Helt klart har corona haft fokus, men kræften holder ikke pause og det mærkede vi bestemt ude hos befolkningen denne søndag.
Kampagneleder Elin Jakobsen kan ikke takke nok for indsatsen for den slog en imponerende rekord. ”jeg kan næsten ikke få armene ned”- i gamle Sæby kommune samlede vi 104.713. kr. ind, virkeligt et overraskende og flot resultat. I 2019 samlede vi 97.000 kr. ind og det med 100 indsamlere og ingen indsamling i 2020. Det siger noget om indsatsen og folks velvilje i år.
Hele Frederikshavn kommune samlede i alt 366.521 kr. ind og på landsplan lyder der kun positive takter, så nu venter vi alle spændt på det landsdækkende resultat, som kommer først i uge 16. Vi glæder os over at de kræftramte og deres pårørende fik en stemme denne søndag – TAK!!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kræftens Bekæmpelse indsamlede 104.713. kr i Sæby' til en bekendt